Menu

Info

Hver onsdag kl. 18-19 på Ulvehøj

Træningen, der varer en time, følger DBU’s tilrettelagte program og består af en fitness del uden bold og en fodboldtrænings del, hvor der laves fodboldøvelser. Træningen har fokus på kvinders særlige behovsområder som bækkenbund, kropsholdning, ryg og mave. Men balancen og de store muskelgrupper i ben og baller bliver også trænet. Medbring gerne et liggeunderlag til denne del af træningen, hvis man vil undgå at ligge direkte på græsset. Fodboldøvelserne foregår med bold. Træningen sluttes af med spil på små mål, hvor der laves to lige stærke hold. Her får deltagerne løbet og styrker dermed konditionen.

Programmet er målrettet kvinder uden stor træningserfaring med fodbold og man behøver ikke at kunne spille fodbold for at være med! Alle er velkomne!

Selve træningen foregår udendørs, og det er vigtig at være klædt på til vejret udendørs. Kontakt træneren hvis du er i tvivl om hvor træningen foregår. Men generelt spiller vi helst udendørs og nyder den friske luft.

Fodboldstøvler er en fordel, men ingen betingelse. Medbring gerne et liggeunderlag.

Det er sjovt, sundt og socialt at gå til fodboldfitness, og der bliver grinet meget når vi spiller!

Træner er Inger Marie Hyldgård, der kan kontaktes på mail: riehyldgaard@hotmail.com.

Der er gratis prøvetræning, men ellers koster det 250kr. årligt at deltage. Det er byens billigste fitness!!

Kontingentet opkræves en gang årligt, og ”ubrugte måneder” tilbagebetales ikke.