Mindeord
Hovedformand Finn Christiansen på vegne af
Vorup Frederiksberg Fodboldklub:
Det er med stor sorg, at vi har modtaget
nyheden om, at Svend-Aage Mortensen er afgået ved døden den 01.06.20. Med hans
død har vi har mistet en Vorup FB ildsjæl af de sjældne.
Han har sat sit præg på det meste. Han har
nærmest været synonym med klubbens blå farve igennem de forgangne 55 år.
Svend-Aage Mortensen er født d. 30. juli 1936,
og begyndte sit frivillige arbejde i Vorup FB, da han var 30 år gammel, som
kasserer for Old boys afdelingen.
I samtlige 55 sæsoner siden da, har Svend-Aage
været tilknyttet klubben. Han har haft forskellige poster, primært i den administrative
afdeling. De sidste 30 år har han været tilknyttet håndboldafdelingen - både
som sekretær, kasserer og administrerende formand. Fra 2004 og frem til nu var
han endvidere kasserer for Hovedforeningen.
Svend-Aages engagement i klubben er enestående
og hans CV taler for sig selv. I en meget lang årrække, har han været en af de
mest fremtrædende personer hos Vorup FB. Han har ydet en stor indsats og været
en af drivkræfterne bag foreningens virke. Uden hans arbejdsiver og grundighed
på det administrative område, kunne en forening som vores ikke bestå.
Han var en del af den generation, der står
vagt om de værdier, der er med til at skabe et klubfællesskab. Han satte en ære
i at gøre klubben til et sted, hvor sammenhold og fællesskab fik lov til at
gro. Det kendetegnede Svend-Aage at alle skulle høres og at klubben skulle
agere ordentligt overfor alle.
Svend-Aage havde sin gang på kontoret, hvor han hver
torsdag gennemgik og godkendte klubbens udgifter. Dette blev altid gjort meget
grundigt for at sikre klubbens økonomi.
Som person kan han uden tvivl beskrives som
glad og behagelig. Han var dygtig og han var meget vellidt i Vorup FB.
I 1981 blev han årets leder i Vorup FB og i
2009 modtog han SIKR´s rejselegat. Samme år blev han æresmedlem i Vorup FB. I
2014 Var det Jydsk Håndbold Forbunds tur til at udsende hæder da han modtog
JHF´s sølvnål. Den sidste hæder tilfaldt Svend-Aage i 2016 da han blev kåret
som årets leder i Randers af SIKR. Hans CV er langt og et billede på, hvor stor
en del af klubbens ånd, vi har mistet. Se hans CV her: http://www.vorupfb.dk/touch/?side=250.
Vores tanker går til hans efterladte: hans
hustru Nete, børn, børnebørn, oldebørn og øvrig familie - vi er beærede over,
at de i så mange år har villet dele ham med os.
Æret være Svend-Aage Mortensens minde.