NYT FRA VORUP FB HÅNDBOLD

 

Årets håndboldklub kreds 4

 

Vorup FB kåret som Årets Håndboldklub 2018 Kreds 4

Kåringen som Årets Håndboldklub i kreds 4 og indstilling til Årets Håndboldforening 2018 i hele Danmark, er et stort skulderklap til de mange spillere, trænere, ledere, frivillige, sponsorer, udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer som hver dag gør en fantastisk indsats i Vorup FB Håndbold. ”Det er med både stor ydmyghed og stolthed at vi modtager kåringen som Årets Håndboldklub i kreds 4” fortæller Inge Rønne, Formand i Vorup FB Håndbold, og fortsætter ”Det sætter to streger under det store engagement og frivillige arbejde vores mange frivillige, trænere og ledere yder år efter år i Vorup FB Håndbold – og det giver ny energi til fortsat at udvikle vores klub med fokus på trivsel, et godt træningsmiljø og ikke mindst spilleglæde for alle”.

 

Det skal være sjovt at spille håndbold

”I vores klub er der plads til, at den enkelte spiller udvikler sig på netop deres niveau. Alle har forskellige ambitioner og træningen tilpasses herefter. Det skal være sjovt at spille håndbold uanset hvilket niveau man måtte være på. Vi har skabt rammerne for, at læring foregår via leg helt nede fra de yngste spillere, og kompetente trænere sikrer, at der er udfordringer, men at det grundlæggende er sjovt at spille håndbold – uanset om vi taber eller vinder” fortæller Mogens Jensen, Sportslig formand i Vorup FB Håndbold.

 

En klub med vokseværk

Har man lyst til at spille håndbold i en klub, hvor der er plads til alle – så er Vorup FB klubben for dig. Vorup FB har en voksende børne- og ungdomsafdeling, der er en af de største i JHF Kreds 4. Vorup FB tiltrækker primært spillere fra det sydlige opland i Randers, men børn og unge fra hele Randers og i nogle tilfælde hele kreds 4 er blandt de mange medlemmer. Særligt ungdomsafdelingen blomstrer i Vorup FB og alene på U12 årgangen er der mere end 50 spillere. Men de flotte tal får ikke Vorup FB til at hvile på laurbærrene. I Vorup FB arbejder man ambitiøs med at udvikle både bredde og elite, og en af klubbens målsætninger er hele tiden at involvere og udvikle nye trænere omkring de forskellige hold. I Vorup FB er der således en kultur for, at skabe relationer på tværs af årgange. Her kan de yngre spejle sig i de ældre, og de ældre får ansvar og bliver involveret i træningen og udviklingen af de yngre.

 

/Vorup FB Håndbold april 2018

VORUP FB

Vorup Frederiksberg Boldklub
Møllevangsvej 9
8940 Randers SV
Tlf. 86445287
E-Mail



AFDELINGER
SAMARBEJDSPARTNERE
HOVEDSPONSORER

    

    







edit | powered by &Rcms | sitemap