OM
FODBOLDPASSET
Hvad er fodboldpasset?
Fodboldpasset
er kommet til som konsekvens af den nye persondataforordning, og når spillerne
aktiverer deres fodboldpas, tilkendegiver de samtidig, at de er blevet oplyst
om, hvordan deres data opbevares og behandles af såvel lokalunionen som af
foreningen. Det kommer jo også os til gode, for vi er som en konsekvens af det
dækket ind, hvis vi lægger billeder på hjemmesiden eller på vores Facebook.
Fodboldpasset
indeholder tre dele:
- Vilkår og
betingelser for videregivelse af data.
- Samtykke
til brug af billeder.
- Desuden
overblik over de klubber, hvor profilen er tilknyttet
Hvem gælder fodboldpasset for?
Som
udgangspunkt skal alle som er medlem af klubben sørge for at få aktiveret sit
fodboldpas, da det er en del af DBUs tiltag i forbindelse med den nye
persondataforordning, og den gælder for alle, uanset alder. Det gælder også for
dommere og frivillige trænere/ledere, samt for passive medlemmer.
VIGTIGT:
Fra DBUs side,
er det nu sådan at man, fra efterårssæsonen 2018, kun kan komme på holdkort, hvis man har aktiveret sit fodboldpas.
Pr. 1. august skal ALLE fodboldspillere derfor have aktiveret deres fodboldpas
for at kunne spille kampe i DBU og lokalunionernes rækker.
Old Boys og
Håndbold er ikke en del af DBU, og har derfor heller ikke et fodboldpas.
Fodbold Fitness er en del af DBU, og opfordres derfor til at aktivere deres
fodboldpas.
AKTIVERING AF FODBOLDPAS
Hvordan aktiverer jeg mit / mit barns fodboldpas?
Den letteste
måde er at gå til www.dbu.dk og logge ind på MitDBU ved at vælge
"log ind" i toppen til højre af siden. Du kan også hente DBUs Fodbold app
(den med DBUs logo) i App Store eller på Google Play. Er du fodboldspiller over
12 år kan du også aktivere det via appen "Driblr" som kan hentes på
Google Play eller App Store.
Alle steder
bliver man efter login mødt af et afsnit med Vilkår & Betingelser som man skal
godkende for at komme videre og derefter et afsnit hvor man tilkendegiver om
man vil give samtykke til brug af billeder både for lokalunionen og for
foreningen. Når dette er accepteret kan du se er fodboldpasset aktiveret.
VIGTIGT:
Sørg
for at al kontaktinformation er korrekt. Du kan rette dine data ved at trykke
på dit navn i toppen til højre efter du har logget in.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan klikke acceptér til
"vilkår og betingelser" ved aktiveringen af mit fodboldpas?
Fra DBU: Forsøg
at maksimere dit browser-vindue, og se herefter om en grøn knap er dukket op
under "vilkår og betingelser" nederst i vinduet. Alternativt kan du
forsøge at zoome ind eller ud på siden - det burde også virke.
Jeg har glemt / kender ikke mit brugernavn /
adgangskode
Gå ind på www.dbu.dk og klik på "log ind" i toppen til højre af siden. Klik derefter
på ”Glemt adgangskode?” neden under felterne til brugernavn og password, og
skriv den mail-adresse, som du er tilkendegav på indmeldelsesblanketten, da du
blev meldt ind. Du modtager derefter en mail med en guide til at lave en ny
adgangskode, eller til at finde dit brugernavn.
Jeg har glemt hvilken e-mail jeg meldte mig ind med /
fået ny e-mail siden jeg blev meldt ind / intet virker!
Hvis du har
forsøgt at nulstille din adgangskode med din e-mail, men ikke modtager en mail
fra DBU med et link til at nulstille din adgangskode, og hvis du i øvrigt ikke
har modtaget nogle mails overhovedet fra DBU omhandlende fodboldpas, har vi
muligvis ikke din e-mail registreret i vores system eller vi har en forkert /
gammel e-mail registreret. Hvis det er tilfældet er du velkommen til at
kontakte kontoret, så vi kan få det rettet. Du kan skrive en e-mail til kontoret (klik her) med dit / dit barns fulde navn og hold, samt hvilken e-mail adresse du
ønsker skal tilknyttes til dit DBU login, og så får vi det ordnet!
Det er også muligt at kontakte DBUs callcenter på telefon: 47 37 40 00
eller på email: driblr@dbu.dk eller fodboldpas@dbu.dk. Vær tålmodig, da der kan
være længere svartider.
Yderligere information:
https://www.dbu.dk/temaer/fodboldpas_og_persondata/fodboldpasfaq |