Vorup FB - Romalt IF 2-2 (1-0)

I højt solskin og med mange tilskuere på XL Park Ulvehøj blev der spillet lokalopgør i Kvinde Vest mellem Vorup FB og Romalt IF.

De seneste lokalopgør mellem holdene har været meget målfattige, men sådan skulle det ikke gå i dagens kamp. Gæsterne stillede overraskende op uden Emma Nøddelund og Line Jespersen, og de kom under et stort pres i hele 1. halvleg. Det var så absolut Vorup FB der sad på spillet, selvom der blev tacklet i bund og fightet som vanligt i disse lokalopgør. Vorup FB havde i starten af kampen et par farlige hjørnespark, medens Romalt IF stort set ikke for alvor var med i kampen. Det blev da også 1-0 til Vorup FB i kampens 14. minut da Line V. Hansen scorede efter et hjørnespark fra Maria-Louise Stensgaard, hvilket også var fuldt fortjent, og i det 29 minut burde det være blevet til 2-0 da først Line V. Hansen afsluttede og efter parade fra Romalt IF målmanden sprang bolden ud til Christina Lund Graversen som desværre ikke fik ordentlig ram på bolden. Slutresultatet for 1. halvleg blev 1-0 til Vorup FB, hvilket efter spil og chancer var i underkanten af det rimelige. Romalt IF's midterforsvar virkede i perioder usikker men til gengæld spillede backen Catrina Meta Andersen en glimrende halvleg med gode og effektive indgreb i spillet. 
 
I 2. halvleg startede Vorup FB med en kæmpechance, da Maria-Louise Stensgaard sparkede hårdt på mål, men Romalt IF målmanden parerede skuddet hvorefter bolden sprang ud til Christina Lund Graversen der imidlertid ikke kunne omsætte chancen i mål. Men allerede minuttet efter omsatte Line V. Hansen igen et hjørnespark fra Maria-Louise Stensgaard til scoring til 2-0.
 
Herefter vendte kampen fuldstændigt. Romalt IF fik bedre og bedre greb om spillet, og Vorup FB blev presset/valgte at stille sig længere og længere tilbage på banen, hvilket jo som regel er en meget farlig chance at tage, men heldigvis spillede Romalt IF sig ikke til de helt store chancer, selvom de sad fuldstændigt på spillet. I kampens slutfase lykkede det dog Romalt IF først at reducere i det 80. minut ved Nicoline Bødker efter et godt opspil i højre side, og i kampens sidste minut lykkedes det endog Romalt IF at udligne til 2-2 da Laura Eske Rasmussen snittede et indlæg fra venstre i målet.
 
Det var selvsagt en noget skuffet Vorup FB trup der måtte se 2 points forsvinde op i den blå luft, men det skal retfærdigvis siges at hvert hold havde sin halvleg, og ud fra det må resultatet siges at være retfærdigt.
 
For Vorup FB spillede den tilbagevendte Julie Bundgaard en god kamp i midterforsvaret så længe hun kunne holde, og ellers blev der igen kæmpet/fightet forbilledligt af Line V. Hansen og Maria-Louise Stensgaard. Johanne Sehested viste også kampiver men havde det svært oppe foran. Trine Vernaza-Lund spillede flot gennem hele kampen og nærmer sig topformen. 
 
Vorup FB gqv debut til Julie Skipper der gjorde det udmærket og viste gode takter. 
VORUP FB

Vorup Frederiksberg Boldklub
Møllevangsvej 9
8940 Randers SV
Tlf. 86445287
E-Mail



AFDELINGER
SAMARBEJDSPARTNERE
HOVEDSPONSORER

    

    







edit | powered by &Rcms | sitemap