Mejrup GU - Vorup FB 2-2 (2-0)

For anden kamp i træk scorede Vorup FB i 3. minuts overtid - denne gang mod Mejrup GU og scoringen sikrede Vorup FB et fortjent points.

Kampen var en jævnbyrdig affære i 1. halvleg, og den største målchance tilfaldt Johanne Sehestedm der efter 10 minutter blev spillet helt fri af Ida Gregersen, men desværre kom der en flot redning fra Mejrup målmanden. Mejrup forsvaret udviste forbavsende usikkerhed især over for fremlægningerne fra Vorup FB's bagkæde. Men oppe foran viste Mejrup stor styrke, og Sofie Lindberg måtte efter 15 minutter præstere en stor redning på et forsøg fra Mejrup's Ulrikke Linde. Og bedst som man troede Vorup FB havde fået lidt styr på tingene slog Mejrup contra i det 25 minut hvor de efter klumpspil midt for målet fik scoret til 1-0. Herefter var det ligesom Vorup FB gik i stå og Mejrup overtog mere og mer spillet og de fik også 2 rigtig gode chancer hvor forsvaret ikke fik sparket ordentlig væk, men heldigvis uden at kunne score. I halvlegens næstsidste minut øgede Mejrup så til 2-0, da flere af Vorup FB's forsvarer ikke fik sparket bolden ud af forsvarszonen, uha-uha.
 
Selvom der blev spillet i høj solskin var vi egentlig ved godt mod i pausen, da vi kom til målchancer og Mejrups forsvarsspil ikke var solidt, men det var klart at der skulle fightes noget mere end i 1. halvleg, ligesom vi nødvendigvis skulle have mere kombinationsspil frem samt holde bedre på bolden når vi var i boldbesiddelse.
 
At Vorup spillerne stadig troede på at der kunne hentes points i kampen viste sig straks i 2. halvleg hvor Ida Gregersen både efter 5 og 15. minutters spil havde gode skudchancer. Endelig kom reduceringsmålet ca. 17 minutter inde i kampen, hvor en frisparksbold fra Karoline Petersen blev opfanget af Trine Vernaza- Lund inde i Mejrups straffesparkfelt og hun sendte koldblodigt bolden i nettet til 1-2, og så begyndte Vorup FB at tro på det, og havde flere gode indlæg fra dels Christina Halgaard og dels Karoline Petersen, og Ida Bjerregaard havde 2 gode skud ved siden af målet, ligesom debuterende Marie
havde et godt forsøg. Mejrup var hele tiden farlige på deres contraangreb, og havde også et par store chancer, men i mål ville bolden ikke. Mejrup GU forsøgte i de sidste minutter af kampen at trække tiden ud men den hoppede kampens udmærkede dommer ikke på så han havde lagt omkring 5 minutter til, og da vi 3 minutter inde i overtiden fik bolden spillet frem til Marie spurtede hun med bolden inde i feltet, hvor hun blev tacklet hårdt, men hun vendte sig lynhurtigt og gik i en tackling der bevirkede at bolden hoppede hentil Ida gregersen der udlignede til 2-2 under stor jubel fra Vorup FB pigerne, og det blev også slutresultatet.
 
Det var en kamp hvor Vorup FB stillede op uden rutinerede Line V. Hansen der valgte at fejre sin søns konfirmation (tillykke med ham), Dethy Nduwa der havde afbud i sidste øjeblik samt Julie Bundgaard der lige fik de sidste 5 minutter efter sin skadesperiode, men så vendte Ida Bjerregaard tilbage fra USA ophold, ligesom der var debut til Marie der spillede hele kampen.
 
Det var en kamp hvor der ikke var nogen spillere der viste høj klasse, men der var tale om en holdpræstation som heldigvis gav et meget vigtigt point. Nævnes skal det dog at Sofie Lindberg viste fremgang og ikke kunne lastes for nogle af målene, at Trine Vernaza-Lund og Karoline Petersen gjorde det godt i forsvaret, samt at Ninna Emdal Kristensen spillede sin bedste kamp i længere tid. Også Ida Gregersen fortsatte sin fremgang, og både Ida Bjerregaard og Marie kunne være deres indsats bekendt. 
VORUP FB

Vorup Frederiksberg Boldklub
Møllevangsvej 9
8940 Randers SV
Tlf. 86445287
E-Mail



AFDELINGER
SAMARBEJDSPARTNERE
HOVEDSPONSORER

    

    







edit | powered by &Rcms | sitemap