Romalt IF - Vorup FB 0-1 (0-1).

Kvinde Vest holdet spillede sin 3. kamp i denne forårssæson og fik sin anden 1-0 sejr i træk. Denne gang i en meget jævnbyrdig udekamp mod lokalrivalerne fra Romalt IF. Det var tydeligt at det var et lokalopgør som ingen af holdene ville tabe, og derfor blev den meget fattig på store målchancer. Vorups mål - som viste sig at blive kampens eneste - kom i første halvleg hvor Karoline Petersen sendte en lang bold ind i Romalt IF's straffesparkflet. Her snittede Line V. Hansen bolden med hovedet og efter lidt klumpspil sparkede Trine Vernaza-Lund bolden i nettet til stor jubel for de Vorup FB spillerne og de mange fremmødte fans.

Retfærdigvis skal det anføres at Romalt IF var tæt på udligning i anden halvleg hvor de havde et skud på overliggeren. Over hele kampen kan der ikke indvendes noget imod Vorup FB's sejr, men det var som sagt en meget jævnbyrdig affære der kunne have gået til hver side.
 
Når det blev Vorup FB der vandt skyldtes det primært en holdindsats fra alle spillerne - de troede hele tiden på at de kunne vinde - gik i nærkampduellerne med saft og kraft, og selvom banen ikke var optimal at spille på med dens ujævnheder så lykkedes det også indimellem at få noget flydende kombinationsspil frem.
 
Selvom det var en holdpræstation kan det ikke skjules at Karoline Petersen fortsatte den opadstigende præstationskurve, og hun var klart banens bedste spiller, selvom Julie Bundgaard også var sikkerheden selv og viste rigtig gode takter i forsvaret. Nævnes skal det også at Dethy Nduwa og Trine Vernaza-Lund er på vej mod tidligere tiders form, men som sagt alle ydede en fightermæssig godkendt indsats, og vi håber pigerne allerede nu  har fokus på den næste meget vigtige hjemmekamp mod Ålborg Freja lørdag, den 21. april 2018 kl. 15,30
VORUP FB

Vorup Frederiksberg Boldklub
Møllevangsvej 9
8940 Randers SV
Tlf. 86445287
E-Mail



AFDELINGER
SAMARBEJDSPARTNERE
HOVEDSPONSORER

    

    







edit | powered by &Rcms | sitemap