Vorup FB - Romalt IF 1-0 (1-0).

Vorup FB's fodboldkvinder var før dagens kamp mod det suveræne tophold Romalt IF inde i en noget svær periode efter nederlag i de 2 seneste turneringskampe mod henholdsvis Vildbjerg (2-3) og Kjellerup (2-6). Fælles for de 2 kampe var endvidere en Vorup FB føring på 2-0.

Oddsene var derfor imod Vorup FB pigerne idet Romalt IF før dagens kamp var ubesejrede med 20 point for 8 kampe, også selvom den første kamp mellem holdene i Romalt der endte med en 1-0 sejr til Romalt havde været meget jævnbyrdigt.
 
 Det var et Vorup FB hold der var helt forvandlet i forhold til de seneste kampe, ikke fordi der blev spillet fremragende fodbold, men indstillingen var helt i top. 100% fokuseret indsats med bund i tacklingerne, ligesom spillerne udstrålede vilje og beslutsomhed. I første halvleg havde Vorup FB også mest spil, men de helt store chancer var der ikke til nogen af holdene, Romalt havde vel ikke et eneste angreb der afsluttede med skud på mål. Vorup FB havde derimod et hovedstød på overliggeren ved Line V. Hansen. Vorup's midtbane med de defensive Maria Fruerlund og Sarah Louise Middelhede gjorde det fortræffeligt og fik lukket af for Romalt opspillet. Den energiske indsats og kampvilje kom til sin ret i halvlegens 42. minut hvor Line V. Hansen i en klumpspilssituation fik sparket bolden i mål til 1-0 som også blev halvlegsresultatet.
 
2. halvleg startede med at Romalt fik presset spillet mere op mod Vorup FB målet, men igen skabte de ikke chancer og skud på mål. Vorup FB fortsatte med energi og tro på sagen. Der blev virkelig fightet og tacklet i bund, og ind imellem skabte især Christina Lund Graversen uro i Romalt forsvaret, og Romalt havde stadig svært ved at passere Vorup's midtbane. Det så ud som om Vorup FB havde fuld kontrol over kampen og selvom Christina Utzen i det 76. minut og Maria Fruerlund i det 86. minut blev udvist i 10 minutter mistede Vorup ikke overblikket og holdt stand. Romalt havde et glimrende frisparkforsøg i slutningen af kampen hvor Vorup målmanden Maria Færk Christensen i aller sidste øjeblik fik afværget skuddet helt oppe i det ene målhjørne.
 
Det var en meget vital og velfortjent sejr til Vorup FB's glade spillere som kom i hus på grund af en meget stor holdindsat. Der var dog også spillere der leverede gode præstationer, og her kan nævnes især Christina Lund Graversen og Maria Fruerlund, men også Sarah Louise Middelhede, Christina Utzen og Karoline Petersen viste rigtig gode takter, ligesom Line V. Hansen udmærkede sig med en meget stor fightermæssig indsats. Men igen det var en meget stor holdindsats der var afgørende for det positive resultat.
 
Vi håber på at det ikke kun var en enlig svale, men at pigerne nu er på rette spor og udviser samme vilje, energi og fighteregenskaber for så er der mange flere points der venter på os.
VORUP FB

Vorup Frederiksberg Boldklub
Møllevangsvej 9
8940 Randers SV
Tlf. 86445287
E-Mail



AFDELINGER
SAMARBEJDSPARTNERE
HOVEDSPONSORER

    

    







edit | powered by &Rcms | sitemap