Vorup FB - Vejgaard B 1-0 (0-0)

Vorup FB's kvinde vest hold fik sin anden hjemmesejr i dagens kamp mod Vejgaard B. Vorup FB vandt 1-0 på et mål scoret efter 47minutters spil af Christina Halgaard Kjær. Kampen startede eller med et noget usikkert Vorup FB hold, der havde vanskeligt ved at finde det polerede kombinationsspil frem, men lidt efter lidt overtog vi spillet og kom fram til flere gode chancer bl.a i det 28. minut ved Christina Utzen og i det 35 minut ved Line V. Hansen, men halvlegen endte 0-0.

Som tidligere nævnt lykkedes det endelig at score efter 47 minutters spil, og inden bolden blev givet op blev kampen midlertidig indstillet pga tordenvejr med fare for lynnedslag. Efter ca. 10 minutters spil kom vi igang igen. Vorup Fb havde i 2. halvleg flere gode chancer. Efter 65 minutters spil kom der et glimrende angreb hvor Karoline Petersen spillede bolden frem til Stine Gry Nielsen som spillede den hårdt indover, hvor Katrine Jørgensen lige netop ikke fik bolden drejet i mål. Minuttet efter kom Julie Bundgaard for sent til at eksekvere bolden i mål efter hjørnespark, og da Katrine Jørgensen i det 68 minut fik bolden i mål, blev hun dømt off-side. Minuttet efter fik vi igen chancen men Laura Eske Rasmussen sendte frisparket over mål. Vejgård fik en spiller vist ud i det 70 minut, da Laura Eske Rasmussen blev nedlagt, men det lykkedes os ikke at drage fordel af den overtallige situation, dog var Christina Utzen tæt på men skuddet gik over mål. Vorup FB spillerne kæmpede bravt for at fastholde 1-0 føringen, og da Katrine Jørgensen fik 10 minutters udvisning ca. 10 minutter før tid, blev det spændende. Vorup FB's spillere kæmpede bravt, og det lykkedes heldigvis at køre sejren hjem.
 
Det var 3 meget vigtige point for Vorup FB's unge hold, og igen kunne vi se et godt kæmpende hold, der især i 1. halvleg også spillemæssigt gjorde det godt.
 
Nicoline Mortensen spillede som højre back en rigtig god kamp, både offensivt og defensivt, og var Vorup FB's bedste spiller i denne kamp. Christina Utzen kæmpede forbilledigt igennem hele kampen, og igen stod Sofie Lindberg Jensen godt i målet. I glimt så vi også Laura Eske Rasmussens talent, men der var også gode takter af de rutinerede Rikke Korsgård og Maria Fruerlund. 
VORUP FB

Vorup Frederiksberg Boldklub
Møllevangsvej 9
8940 Randers SV
Tlf. 86445287
E-Mail



AFDELINGER
SAMARBEJDSPARTNERE
HOVEDSPONSORER

    

    







edit | powered by &Rcms | sitemap