Vorup FB Special Olympics, fodbold for udviklingshæmmede, var vært for et ministævne i søndags.

Der var deltagelse af hold fra IH Aalborg, Randers KFUM, Djurs Handi og Vorup FB S.O.

Med over 70 deltagere og mindst lige så mange tilskuere var der godt gang i den på banerne omkring på Ulvehøj.

Der blev spillet i to puljer, en 5 mands for spillere under 15 år og D-hold med deltagelse af Randers KFUM, Vorup FB SO og 2xDjurs Handi, og en 7 mands med IH Aalborg, Djurs Handi og 2xVorup FB S.O.

Bolden trillede på fire baner og der var en rigtig god stemning både på og uden for banerne.

Som nævnt før havde mange taget turen ud forbi Ulvehøj i det flotte vejr, flere var blevet lokket til af nysgerrighed over vores indbydelse hvor vi blandt andet havde skrevet at: ”Fodbold kan opfattes og udøves på mange måder”. Det blev det også på Ulvehøj denne dag – hvor passion og fight er mindst ligeså så stor, som hos de professionelle.

Vi fik mange tilkendegivelser om hvor glade og omsorgsfulde spillerne var over for hinanden til trods for at de selvfølgelig vil vinde fodboldkampe.

Her når Fair Play helt nye højder.

Hver af de 8 hold fik spillet tre kampe og alle havde nogle hyggelige og dejlige timer sammen om deres fælles passion fodbolden.

Resultaterne for Vorup FB SO blev at: D-holdet vandt 2 og tabte 1, B/C 2.holdet 1 uafgjort og 2 tabte, B/C 1.holdet vandt 3 kampe.

Render der nogen rundt som godt kunne tænke sig, at blive en del af denne gren af fodbolden så tag kontakt til Randers KFUM , hvis du er under 15 år og Vorup FB hvis du er over.
 
 
 
Herunder billeder fra stævnet
 
 
 
VORUP FB

Vorup Frederiksberg Boldklub
Møllevangsvej 9
8940 Randers SV
Tlf. 86445287
E-Mail



AFDELINGER
SAMARBEJDSPARTNERE
HOVEDSPONSORER

    

    







edit | powered by &Rcms | sitemap