Så kom vi i gang igen med vores U18 Piger Vest.

Optakten til sæsonpremieren skete via brunch med deltagelse af spillere, forældre, sponsorer m.fl. Her orienterede cheftræner Peter Uhrskov Hansen bl.a. om hvordan træningen og træningskampene i opstarten var foregået. Denne gang var der ros til spillerne for deres sportslige tilgang, herunder mange gode træningsaftener, og han mente spillerne havde udviklet sig en del både sportsligt og mentalt.

Der var til kampen på bane 1 sikret at både storskærm og måltavlen var i drift, så alt det uden for banen var tip top.
 
Kampen var ikke mere end 4 minutter gammel før Dronninglund scorede til 1-0, og det var ikke efter planen. Vore spillere virkede lidt overnervøse, og fik ikke etableret det kombinationsspil som de er bedst til, men de skal roses for at sætte tempo på hele tiden og presse modstanderne.
Belønningen kom i form af udligningen til 1-1 i det 10 minut, hvor Laura Eske Rasmussen scorede direkte på frispark fra omkring 20 meters afstand. Herefter skulle vi helt hen til knap 5 minutter før pausen før vi fik scoret igen, idet Stine Gry Nielsen fik prikket bolden i mål til 2-1, hvilket også blev 1. halvlegs resultat.
 
I anden halvleg var Vorup FB dominerende og tilspillede sig flere gode chancer, og det var som om Dronninglund ikke fysisk kunne være med, hvilket vi udnyttede til at flere scoringer, nemlig til 3-1 i det 23 minut ved Cara Fiddy, til 4-1 i det 66. minut ved Katja Gjørup, 5-1 i det 75. minut ved Laura Eske Rasmussen, 6-1 i det 77 minut ved Katja Gjørup og i sidste minut 7-1 ved Kristine Laugesen.
 
Det var en meget velfortjent sejr til Vorup FB, der uden at anstrenge sig og uden på noget tidspunkt at spille sig ud, kunne se tilbage på en rigtig god sæsonpremiere.
 
 
VORUP FB

Vorup Frederiksberg Boldklub
Møllevangsvej 9
8940 Randers SV
Tlf. 86445287
E-Mail



AFDELINGER
SAMARBEJDSPARTNERE
HOVEDSPONSORER

    

    







edit | powered by &Rcms | sitemap